Ribbeblad
Herbarieark med blodrød ribbeblad (Delesseria sanguinea). Stregen svarer til 5 cm.

Ribbeblad er navnet på flere marine, bladformede rødalger, hvis blade har en tydelig midtribbe.

Faktaboks

Etymologi

Slægten Delesseria er opkaldt efter den franske amatørbotaniker J.P.B. Delessert (1773-1847), Membranoptera kommer af latin membrana 'hud', mens Phycodrys kommer af græsk phycos 'tang' og dry-s 'egetræ'.

Også kendt som

Delesseria, Membranoptera og Phycodrys

I danske farvande findes tre slægter, Delesseria, Phycodrys og Membranoptera, som vokser på sten samt på stilke af bladtang og andre lidt grove alger. De findes fra lidt under lavvandslinjen til 25 meters dybde og driver ofte i land på kysten.

Formeringen sker om vinteren, hvor der ses haploide hanlige og hunlige gametofytter og tetrasporofytter.

Blodrød ribbeblad

Ribbeblad
Herbarieark med bugtet ribbeblad (Phycodrys rubens). Nederst til højre ses også vinget ribbeblad (Membranoptera alata). De lyse belægninger er kolonier af mosdyr. Stregen svarer til 5 cm.

Om sommeren har blodrød ribbeblad (Delesseria sanguinea) stilkede, lancetformede, op til 20 cm lange blade, som er helrandede med en kraftig midtribbe. Bladene henfalder i sensommeren og efterårsmånederne, og om vinteren består algerne af bladribberne, der kan have formeringsorganer i små afrundede sideskud. Om foråret vokser nye blade ud fra bladribberne. Ind mod Østersøen bliver blodrød ribbeblad spinkel med smalle, næsten båndformede blade.

Bugtet ribbeblad

Bugtet ribbeblad (Phycodrys rubens) er en mindre art, som har egebladslignende blade med en indskåret, bugtet rand. På dybere vand kan bladafsnittene være meget smalle og algerne helt sammenfiltrede. Ind mod Østersøen bliver algerne spinkle og bladene meget smalle. Bladene er til stede hele året, men de er mørke og lidt slidte om vinteren. Om foråret vokser nye lyse blade ud fra kanten af ældre blade. Formeringsorganerne udvikles i små flige i kanten af bladene.

Vinget ribbeblad

Vinget ribbeblad (Membranoptera alata) har smalle og grenede blade. Ind mod Østersøen bliver bladene meget smalle næsten, linjeformede. Om vinteren er bladene mørke og har formeringsorganer i de yderste små bladafsnit. Væksten fortsætter om foråret med nye bladafsnit fra den yderste del af ældre blade.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig