rhenium

Rhenium. Rheniumpulver er et sølvhvidt metal, men pulveret ser sort ud, fordi de enkelte partikler er meget små og derfor ikke reflekterer lyset ensartet.

.

Artikelstart

Rhenium, grundstof nr. 75, placeret i det periodiske systems 7. gruppe; atomtegn Re. Rhenium, der blev opdaget i 1925 af Ida Tacke, W. Noddack og O. Berg (1873-1939), er et sølvhvidt, meget hårdt metal, der er meget modstandsdygtigt over for såvel syrer som baser.

Faktaboks

Etymologi
Ordet rhenium kommer af latin Rhenus 'Rhinen' og -ium til betegnelse af grundstof.
Også kendt som

renium

Rhenium forekommer i naturen som to isotoper 185Re (37 %) og 187Re (63 %). Den sidste er radioaktiv: Under udsendelse af betapartikler omdannes den til 187Os, der er stabil. Halveringstiden er 42 mia. år. Ved at bestemme forholdet mellem mængderne af 187Re og 187Os i et mineral, kan mineralets alder beregnes; metoden kaldes rheniumuret.

Geokemi og mineraler

Rhenium findes i naturen som rent metal, som oxid- og sulfidmineraler ofte sammen med molybdæn, men altovervejende som sporgrundstof i molybdænmineraler, idet rhenium erstatter molybdæn pga. lignende ionradier og ladning. I molybdenit findes op til 2 vægtpct. rhenium. Rhenium koncentreres i den sulfidsmelte, der ofte udskilles tidligt under magmaers størkning i en koncentration på op til 20 mg/t. Granitter har fra under 0,5 til 1 mg/t. Indholdet er højt i kobberskifer, op til 240 g/t, og i kobberrige sandsten findes 0,5-100 g/t.

Egenskaber
Nummer 75
Atomtegn Re
Navn rhenium
Relativ atommasse 186,207
Densitet 21,02 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt 3180 °C
Kogepunkt 5627 °C
Opdagelse 1925 ( I. Tacke, W. Noddack

Teknisk fremstilling og anvendelse

Rhenium udvindes i forb. med kobberraffinering som et biprodukt fra molybdenit i porfyrkobber og porfyr-molybdæn-forekomster. Mineproduktionen var i 2013 ca. 49 t, reserverne ca. 2500 t. Chile er det betydeligste producentland og har ca. 50 % af reserverne. Prisen er høj, og metallet har begrænset anvendelse i olieindustrien i platin-rhenium-katalysatorer ved fremstilling af benzin og som legeringselement i bl.a. nikkel-superlegeringer. Små mængder bruges desuden i højtemperatur-termoelementer, elektronrør og blitzlamper.

Forbindelser

I forbindelser findes rhenium i oxidationstrin op til +7. Rhenium kan også tildeles negative, ikke veldefinerede oxidationstrin i reducerende forbindelser. De højere oxidationstrin er de mest stabile ved stuetemperatur og i luft. Oxidationstrin 0 findes i dirheniumdekacarbonyl, Re2(CO)10. Alle oxidationstrin fra +1 til +7 er repræsenterede ved halogenforbindelser, fx rhenium(I)jodid, ReI, det mørkerøde rhenium(III)klorid, ReCl3, der er en såkaldt klyngeforbindelse (eng. cluster compound), og det gule rhenium(VII)fluorid, ReF7. De lavere oxidationstrin findes overvejende i komplekse hydrider som kaliumoctahydridorhenat(VI), K2[ReH8], i carbonyler, fx pentacarbonylrheniumhydrid, HRe(CO)5, og i metalorganiske forbindelser som fx dicyclopentadienylrheniumhydrid, (C5H5)2ReH. Derudover kendes et stort antal intermetalliske forbindelser, hvori rhenium ikke kan tildeles et bestemt oxidationstrin.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig