Reticella er en broderiteknik, der udviklede sig i Italien i 1500-tallet. I reticella skærer man så meget af væk af bundstoffet, og trækker så mange tråde ud på begge leder af stoffet, at der kun er et net tilbage. Deraf navnet, som betyder lille net på italiensk.
reticella
Reticellasyningens teknik og udvikling
Reticella udviklede sig fra den udskårne broderiteknik punto tagliato, som betyder udskåret syning. Med tiden frigjorde reticellasyningerne sig mere og mere fra bundstoffet. Man syede de ønskede mønstres konturer over pergament, som senere blev fjernet, og på den måde kunne man sy fritliggende broderier, kaldet punto in aria (sting i luften).
Traditionelt sys det resterende net med stoppesting, og hullernes udfyldningerne syr man hovedsageligt knaphulssting og tungesting. Efterhånden som syningen frigjorde sig fra bundstoffet blev motiverne friere, og man holdt sig ikke længere til små geometriske figurer. Dyr, bibelske motiver, rosetter og komplicerede geometriske motiver gjorde deres imponerende indtog i broderierne.
Reticellasyningen dannede skole
Reticellasyningen blev med rette beundret og fik en enorm udbredelse og betydning. I Norden kom den til at danne forbillede for bl.a. hardangersyning og den broderiteknik inden for hedebosyning, der kaldes baldyring.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.