Restriktions-fragment-længde-polymorfi, RFLP, de ved kløvning af et DNA-molekyle med et restriktionsenzym dannede DNA-fragmenter, hvis størrelser kan måles vha. gelelektroforese (se elektroforese). Fragmentmønsteret, polymorfi, er karakteristisk for det givne DNA-molekyle. Undersøgelser af det samme udsnit af arvemassen fra forskellige individer viser desuden, at fragmentmønsteret oftest er forskelligt fra individ til individ og således kan benyttes til fx udredning af afstamningsforhold. Polymorfier kan også benyttes som et såkaldt DNA-fingeraftryk til at identificere individer. Hos mennesket vil man i praksis ofte benytte sig af de talrige Alu-sekvenser eller af mobile DNA-elementer (se repetitive sekvenser). Se også DNA-analyse.
restriktions-fragment-længde-polymorfi
Restriktions-fragment-længde-polymorfi. Analyser bruges bl.a. hos Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) til studier af genetisk variation i fiskebestande. Billedet viser lysende bånd svarende til DNA-fragmenter, der har bevæget sig ved elektroforese gennem en såkaldt gel. I den pågældende undersøgelse stammer DNA-fragmenterne fra et gen i mitokondrier, udtaget fra 30 ørreder fra Odder Å. Genet er blevet skåret i stykker af to forskellige restriktionsenzymer (øverst og nederst), og DNA-fragmenterne har efterfølgende bevæget sig en vis afstand i gelen afhængigt af deres størrelse. Fragmenternes placering i gelen ses som lysende bånd i gelen, da denne er farvet med det fluorescerende stof ethidiumbromid, der bindes til DNA-fragmenterne. Syv individer skiller sig i begge tilfælde ud; de har en anden haplotype (eller genetisk identitet) end de øvrige. DFU bruger som standard 12 restriktionsenzymer og finder ud fra mitokondrie-DNA som regel 6-10 forskellige haplotyper i vilde danske ørredbestande.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.