Responsum, (lat. 'svar', perf.part. af respondere 'svare', af re- og spondere 'love'), udtalelse fra en sagkyndig, fx en særlig sagkyndig jurist, om retsstillingen på et område, eller fra en brancheorganisation om indholdet af kutymer e.l. Et responsum indhentes ofte for at afklare et tvivlsspørgsmål uden at anlægge retssag eller for at klarlægge, om der skal foretages yderligere undersøgelser af en sag eller gøres et ansvar gældende.