repatriere

Repatriere, vende tilbage til oprindelseslandet. I international beskyttelse af flygtninge anses frivillig repatriering for den optimale løsning, hvilket bl.a. har fundet udtryk i statutten for FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. I nyere politisk debat anvendes begrebet repatriering undertiden tillige om tvangsmæssig tilbagesendelse af flygtninge.

Faktaboks

etymologi:
Ordet repatriere kommer af re- og afledning af latin patria 'fædreland'.

Repatrieringsmuligheden har fået stigende betydning pga. øget anvendelse af midlertidig beskyttelse af flygtninge.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig