reologi

Reologi, læren om flyde- og deformationsegenskaber hos materialer under påvirkning af mekaniske kræfter.

Reologiens vigtigste emne er flydelovene, som er formler for sammenhængen mellem en væskes flydehastighed og den forskydningsspænding, som væsken påvirkes med.

De newtonske væsker følger en flydelov af simpel form: Hastigheden i forhold til en fast væg er proportional med forskydningsspændingen. Proportionalitetsfaktoren kaldes væskens viskositet. Væsker, der følger flydelove af mere kompliceret form, betegnes under ét som ikke-newtonske væsker, fx de såkaldte viskoelastiske væsker (se viskoelasticitet).

Et andet vigtigt eksempel er de bingham-plastiske væsker. Disse væsker flyder kun, hvis forskydningsspændingen overskrider en vis laveste værdi. Ved højere værdier flyder væsken omtrent, som om den var newtonsk. Karakteristiske og teknisk vigtige eksempler er ler og andre keramiske materialer. Under påvirkning af passende kræfter kan disse formes, hvorefter materialerne kan bevare formen, idet tyngdekraftens påvirkning er for lille til at fremkalde flydning. Materialet kan derefter tørres og brændes.