reologi

Artikelstart

Reologi, læren om flyde- og deformationsegenskaber hos materialer under påvirkning af mekaniske kræfter.

Faktaboks

Etymologi
Ordet reologi kommer af græsk rheos 'strøm, flod' og -logi.

Reologiens vigtigste emne er flydelovene, som er formler for sammenhængen mellem en væskes flydehastighed og den forskydningsspænding, som væsken påvirkes med.

De newtonske væsker følger en flydelov af simpel form: Hastigheden i forhold til en fast væg er proportional med forskydningsspændingen. Proportionalitetsfaktoren kaldes væskens viskositet. Væsker, der følger flydelove af mere kompliceret form, betegnes under ét som ikke-newtonske væsker, fx de såkaldte viskoelastiske væsker (se viskoelasticitet).

Et andet vigtigt eksempel er de bingham-plastiske væsker. Disse væsker flyder kun, hvis forskydningsspændingen overskrider en vis laveste værdi. Ved højere værdier flyder væsken omtrent, som om den var newtonsk. Karakteristiske og teknisk vigtige eksempler er ler og andre keramiske materialer. Under påvirkning af passende kræfter kan disse formes, hvorefter materialerne kan bevare formen, idet tyngdekraftens påvirkning er for lille til at fremkalde flydning. Materialet kan derefter tørres og brændes.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig