Relæ, (af fr. relais 'skiftested, udveksling', egl. 'skiftested for postheste eller jagthunde', afledt af relayer 'afløse'), apparat, der anvender svage elektriske strømme til at slutte og bryde stærke strømme, hvilket muliggør fjernstyring med meget lille effektforbrug. Mekaniske relæer har bevægelige dele og består i deres enkleste form af en spole med kerne, et anker og en kontakt. Statiske relæer er elektroniske og uden bevægelige dele. Relæer bruges i stærkstrømsteknikken til kontrol og beskyttelse af elektriske kredsløb eller komponenter, fx elektromotorer mod overbrænding.

Der findes forskellige relætyper afhængigt af anvendelsesområdet, således overspændingsrelæer, kortslutningsrelæer, retningsrelæer og distancerelæer. Højfølsom fejlstrømsafbryder (HPFI) anvendes til at bryde fejlstrømme, inden strømstyrken når 30 mA, hvilket normalt er ufarligt.

I telegrafien har relæer haft stor betydning i forbindelse med forstærkning af signaler undervejs over lange afstande. De tidligste it-anlæg var baseret på relæer, som dog hurtigt blev erstattet af elektronrør, der med væsentlig kortere omkoblingstid tillader større regnehastighed.

Det statiske relæ er i sin oprindelige form baseret på analog elektronik. I det numeriske relæ er den analoge elektronik erstattet af en mikroprocessor. Herved kan samme relæ anvendes inden for en meget bred vifte af opgaver, herunder behandling af målte driftsdata.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig