Studiet af bøn som ritual er et typisk religionssociologisk tema. Muslimer i fredagsbøn på Rådhuspladsen i København, 2003.

.

Religionssociologi er en videnskabelig disciplin, som studerer religioner ud fra en samfundsvidenskabelig synsvinkel ved at bruge sociologiens redskaber og metoder.

I Danmark hviler faget på både religionshistorie og sociologi og spænder i forskningen fra fx statistiske behandlinger af interviewmateriale om danskernes tro og religiøse adfærd til analyser af nordamerikanske indfødtes masker og disses sammenhæng med religion og kultur.

Religionssociologiske temaer

Eksempler på religionssociologiske temaer er religionernes organisering, religiøst lederskab, religion og økonomi, religion og social stratifikation, sekularisering, religion og jura, religiøs omvendelse, religiøse minoriteter og sekter samt religion og kulturmøde. I 1900-tallets sidste årtier har områder som nye religiøse bevægelser, religion og globalisering, civilreligion samt religiøs pluralisme og identitet tiltrukket sig stigende opmærksomhed.

Religionssociologi omfatter i dag også studiet af irreligiøsitet, for eksempel i analysen af sekulære, ateistiske eller humanistiske idéer og bevægelser. Disse temaer kan studeres både historisk og nutidigt og både på kristent og ikke-kristent materiale.

Klassiske teorier

Klassiske religionssociologiske teorier finder man hos Émile Durkheim, Max Weber og Karl Marx. Durkheim understregede religionernes understøttende betydning for samfundene. For Durkheim var religion et udtryk for vores kollektive bevidsthed, der er sammensmeltningen af alle vores individuelle bevidstheder, som så skaber sin egen sociale virkelighed.

Weber studerede religionens betydning for kapitalismens udvikling. Han arbejdede med en fortolkende og forstående religionssociologi og interesserede sig for, hvordan mennesker til forskellige tider og på forskellige steder har fundet en intellektuelt acceptabel mening i tilværelsen. Marx undersøgte forholdet mellem religion og samfundets økonomiske eller sociale struktur.

Blandt senere forskere kan nævnes Peter L. Berger, Clifford Geertz og Thomas Luckmann, som siden 1960'erne har fortolket religioner som meningssystemer og mennesker som meningsskabere.

Religionssociologien vurderer ikke gyldigheden af religiøse overbevisninger. Processen med at sammenligne flere modstridende religiøse dogmer indebærer bl.a., hvad Peter Berger har beskrevet som en iboende metodologisk ateisme.

Religionssociologi kan studeres både på Københavns Universitetet og på Aarhus Universitet. I København blev faget oprettet i 1970 med dr.phil. Arild Hvidtfeldt som var professor i årene 1970 til 1985.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig