religiøs erfaring

Religiøs erfaring, principiel betegnelse for religion i dens individuelle oplevelsesaspekt. Med historiske rødder i pietisme, idealisme og romantik gav F.D.E. Schleiermacher begrebet profil ved at forbinde det med en absolut afhængighedsfølelse. Senere er religiøs erfaring blevet studeret af flere discipliner. Religionsfilosofi ser på den religiøse erfaring i forbindelse med spørgsmålet om religionens gyldighed. Religionsfænomenologi har beskæftiget sig med den religiøse erfaring som oplevelsen af det hellige eller numinøse (Rudolf Otto, Mircea Eliade). Den religiøse erfaring (eng. religious experience) udgør hovedtemaet i religionspsykologi, hvor man såvel teoretisk som empirisk har studeret den religiøse erfarings typologi (omvendelse, mystik, bøn osv.), udvikling (barn, ung, voksen), væsen (ægte/uægte) og betydning (sund, usund).

Teologisk har der siden Schleiermacher stået strid om den religiøse erfaring: Nogle retninger har villet fundere gudsforholdet heri, mens andre (især Karl Barth) skarpt har afvist dette som en "naturlig teologi", der ville gøre kristendommen til et let bytte for religionskritikken.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig