Religiøs erfaring betegner et individs oplevelse af at have erfaret noget, der overskrider den normale, sansebare virkelighed. Det er endvidere et kriterium, at vedkommende opfatter oplevelsen som noget, der relaterer sig til en given religion eller til noget religiøst i mere vag forstand.
religiøs erfaring
Teresa af Ávila havde gentagne ekstatiske åbenbaringer både af paradis og helvede
Af
Mattia Preti (1660-1665)/Public domain via Wikimedia Commons .
Licens:
Materialet er fri af ophavsret
Det historiske perspektiv
Af historiske eksempler på religiøs erfaring er det oplagt at henvise til den spanske nonne Teresa af Ávila af karmeliter-ordenen. Hun oplevede gennem religiøs ekstase, hvordan Kristi kærlighed gennemborede hendes hjerte.
Med historiske rødder i pietisme, idealisme og romantik forbandt F.D.E. Schleiermacher religiøs erfaring med følelsen af en absolut afhængighed af noget større end én selv. Siden Schleiermacher har der i teologien stået strid om, hvorvidt den enkeltes gudsforhold kunne funderes i en sådan erfaring. Karl Barth er en af dem, der skarpt har afvist dette som en "naturlig teologi", der ville gøre kristendommen til et let bytte for religionskritikken.
Det religionsfaglige perspektiv
William James er særligt kendt for sit hovedværk Varieties of Religious Experiences, der udkom i 1902.
Af
Notman Studios/Houghton Library via Wikimedia Commons.
Licens:
Materialet er fri af ophavsret
Religiøs erfaring har været et yndet emne i flere faglige discipliner. I religionsfænomenologien har teologen Rudolf Otto beskrevet religiøs erfaring som oplevelsen af det hellige eller numinøse, noget som på én gang er fascinerende og skræmmende. Den rumænske religionshistoriker Mircea Eliade fulgte i Ottos fodspor og forbandt religiøs erfaring med oplevelsen af hierofanier, dvs. det helliges tilsynekomst i verden.
I religionspsykologien beskæftiger man sig såvel teoretisk som empirisk med forskellige typer af religiøs erfaring, såsom omvendelse, mystik og bøn. Religiøse oplevelser analyseres ligeledes ontogenetisk, dvs. i relation til den menneskelige udvikling fra barn til voksen, og kvalitativt, dvs. hvorvidt oplevelsen kan forklares psykologisk-medicinsk eller ej.
I religionsfilosofien drøftes hævdelsen af religiøs erfaring dels ud fra argumenter for eller imod erfaringens mulige gyldighed, dels i relation til, hvorledes den er med til at skabe mening og retning i individets liv.
En af de store religionspsykologer, som har beskæftiget sig indgående med forskellige typer af religiøse erfaringer i et pragmatisk-filosofisk perspektiv, er amerikaneren William James. I en nutidig kontekst må særligt fremhæves den amerikanske antropolog og psykolog Tanya Marie Luhrmann, som har forsket i forholdet mellem psykotiske sindstilstande og kultisk frembragte religiøse erfaringer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.