Rejseforsikring, forsikring, som dækker den rejsendes økonomiske risici i anledning af begivenheder under rejsen, fx ulykke eller sygdom, som kræver behandling eller hjemtransport og ledsagelse eller tilkaldelse af pårørende.

Forsikringen kan også omfatte udgifter til rejseafbrydelse, der nødvendiggøres af pludselige begivenheder i hjemmet, fx familiemedlemmers død eller tilskadekomst, boligens brand m.m.

Der kan endvidere tegnes afbestillingsforsikring, som i tilfælde af at rejsen må afbestilles på grund af ulykke eller sygdom erstatter udgiften til rejsen.

Rejseforsikring kan tillige omfatte ansvarsforsikring, ulykkesforsikring og rejsegodsforsikring, der dækker rejsegods mod tab og beskadigelse samt forveksling og evt. dækning af udgifter ved bagageforsinkelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig