rejse (De senere opdagelser)

Rejse (De senere opdagelser), 1700-tallets opdagelsesrejser gjaldt især Stillehavet og Australien, hvor navnlig James Cooks tre ekspeditioner 1769-79 var afgørende; han kortlagde Stillehavet og bragte Australien og New Zealand på kortet over den kendte verden.

I 1800-tallet blev ekspeditioner til landområder som Afrika, Arktis og Antarktis dominerende i stedet for tidligere tiders søopdagelsesrejser. Udforskningen og kortlægningen af Afrikas indre foregik intensivt op igennem 1800-t. (se Afrika (udforskning)).

I 1909 nåede amerikaneren Robert E. Peary som den første til Nordpolen, og nordmanden Roald Amundsen blev i 1911 første mand på Sydpolen (se også Nordpolsekspeditioner og Sydpolsekspeditioner).

De "hvide pletter" på verdenskortet, der stod for uudforsket land, var ved indgangen til 1900-tallet i det store og hele væk.

Nye, uopdyrkede vidder måtte søges i verdensrummet. I 1961 var russeren Jurij Gagarin første mand i rummet, og i 1969 tog amerikaneren Neil Armstrong de første skridt på Månen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig