regnskov

Tukaner. Kølnæbbet tukan (Ramphastos sulfuratus) er en ret stor art, 51 cm, der er udbredt fra det sydlige Mexico til det nordlige Colombia og Venezuela.

.

Regnskov. De tropiske lavlandsskove findes i et plantebælte op til 15° nord og syd for ækvator i områder med høj temperatur og nedbør, der er fordelt på hele året. Subtropiske regnskove og bjergregnskove findes i tropernes randområder eller i tropiske bjerge. Omkring vendekredsene og især nord for Krebsens vendekreds findes en markant zone med busk- og græssteppe eller ørken. I de tempererede egne findes på de lavere breddegrader et bælte domineret af nåleskov. Ved breddegrader over 60-70° afløses det af arktisk vegetation og isdækket land. Kortet viser også de vigtigste florariger: Holarktis (de tempererede og kolde områder på den nordlige halvkugle), Neotropis (de tropiske områder i Syd- og Mellemamerika), Palæotropis (den gamle verdens troper), Australis (Australien og Tasmanien), Capensis (Kaplandet i SV-Afrika) og Antarktis (det antarktiske kontinent, de subantarktiske øer og sydspidsen af Sydamerika). Den holarktiske flora er forholdsvis ensartet, mens de tropiske floraer generelt er artsrigere og har en større grad af regional opdeling.

.

Erosion. Regnskov udsat for skovrydning og medførende erosion og deraf dårlig frugtbarhed i jorden.

.

Regnskov, vegetationstype i områder med rigelig nedbør gennem det meste af året. Regnskove findes i subtropiske og tempererede egne, men opnår især i tropernes lavlande en frodighed og mangfoldighed af livsformer (biodiversitet) som ingen andre steder. De tropiske lavlandsregnskove ligger ved ækvator, mellem Stenbukkens og Krebsens vendekredse, hvor klimaet er varmt og vådt hele året. Her falder mere end 2 m regn årlig, og gennemsnitstemperaturen er 24-28 °C. Solen står højt på himlen og giver en større indstråling pr. arealenhed end på højere breddegrader. Planterne får således særlig gode vækstbetingelser og kan hvert år danne ca. 22 t ny plantemasse pr. ha. Til sammenligning producerer en dansk bøgeskov omkring 12 t tørstof pr. ha.

Biodiversitet

Regnskov i Brasilien.

.

Kolibrier. Kolibri suger naktar.

.

Man anslår, at mere end halvdelen af alle plante- og dyrearter findes i de tropiske regnskove. De største ligger i SØ-Asien og Syd- og Mellemamerika og er mere end 60 mio. år gamle. De har et rigere plante- og dyreliv end de centralafrikanske, hvor visse områder kun er omkring 40.000 år. Den vældige artsrigdom er udviklet gennem lange tidsrum i et stabilt, varmt og vådt klima. Under de globale nedkølinger i Kvartærtiden var regnskoven dog fortrængt til mindre, isolerede områder. Mange arter findes også i dag kun i sådanne begrænsede områder (endemiske arter). Udviklingen af de mange forskellige livsformer forstærkes desuden af tilbagevendende lokale forandringer i selve regnskoven, fx når gamle træer vælter, eller vandløb ændrer forløb. I den evige konkurrence om levesteder og føde har regnskovens planter og dyr udviklet sig til specialister, der kun kan eksistere i nøje afbalancerede, indbyrdes samspil.

De tropiske lavlandsregnskove er domineret af høje, slanke, stedsegrønne træer med brede, mørkegrønne blade, der absorberer det meste af sollyset. Trækronerne danner et tæt løvtag 20-40 m over jorden, så kun en brøkdel af sollyset kan trænge ned til skovbunden. Ind imellem vokser enkelte 60-80 m høje træer. Under kronelaget står små nye træer parat til at vokse op i lyset, når de gamle kæmper falder om. Inde i skoven er klimaet mere stabilt end i toppen af trækronerne. Heroppe kan temperaturen variere 10 °C over døgnet, i underskoven mindre end en grad. Ved skovbunden er der vindstille, og luften er næsten mættet med vanddamp. Således skaber træerne et utal af levesteder med forskelligt mikroklima.

På blot 1 ha kan der vokse 200-300 forskellige træarter. De kan være påfaldende ensartet bygget, selvom de tilhører forskellige plantefamilier. Nogle har stylterødder eller meterhøje brætrødder, som kun vokser på oversiden. Hele året igennem sætter træerne nye blade, blomstrer og danner frugter, der er den væsentligste føde for mange af regnskovens dyr. Lianer, der kan blive mere end 300 m lange, er rodfæstet i skovbunden og slynger sig op gennem trækronerne. De fleste planter vokser imidlertid oppe i kronelaget som epifytter på grene og stammer. Det er især bregner, orkidéer og arter af ananasfamilien (Bromeliaceae), der henter næring fra støv og regnvand eller fra nedfaldne blade og dyreekskrementer, som opfanges af planternes egne blade og træernes grenvinkler.

Også de fleste af regnskovens dyr lever i trækronerne. Insektlivet er særlig rigt og omfatter et væld af særprægede og farvestrålende livsformer. De indgår ofte i komplicerede samspil med andre dyr, planter, svampe eller bakterier. Mange fugle som fx kolibrier og solfugle suger nektar i blomster, mens bl.a. tukaner og næsehornsfugle især ernærer sig af frugter. I kronelaget lever tillige mange padder og krybdyr, der er vekselvarme og nyder godt af det varme og fugtige klima. Blandt pattedyrene lever fx brøleaber og gibboner oppe i trækronerne.

Termitter og andre smådyr, bakterier og svampe nedbryder de store mængder af døde plante- og dyrerester, der havner på skovbunden. Et tæt netværk af planterødder, der danner mykorrhiza med svampe, sikrer, at de frigjorte næringsstoffer hurtigt optages af plantevæksten. Størstedelen af næringsstofferne er bundet i træerne og de døde planterester på skovbunden. Derimod er jordbunden nedenunder for det meste stærkt forvitret, sur og næringsfattig.

Andre regnskove

De tropiske, stedsegrønne regnskove går gradvis over i semistedsegrøn og løvfældende regnskov, efterhånden som nedbøren bliver mindre, tørtiden længere, eller det bliver køligere, fx op ad bjergsider (bjergregnskove). Langs floder og i andre vådområder findes galleriskove, og ved tidevandskyster vokser mangrove. I subtropiske og tempererede områder findes regnskove især i kystnære bjerge, hvor fugtige havvinde eller tåge forsyner planterne med væde. I regnskovene langs Nordamerikas vestkyst vokser nogle af Jordens højeste og ældste træer, bl.a. mammuttræ (Sequoiadendron giganteum), der kan blive omkring 100 m højt med en stammeomkreds på 25 m.

Rydning og omdannelse

Regnskovene hører til verdens mest truede økosystemer. Af de uberørte, tropiske lavlandsregnskove, der i midten af 1800-t. dækkede omkring 16 mio. km2, anslås de to tredjedele at være ryddet eller omdannet. Ødelæggelsen begyndte for alvor efter 2. Verdenskrig, men har taget yderligere fart siden 1980'erne på trods af nationale og internationale initiativer, bl.a. FAOs The Tropical Forest Action Plan 1985, der har til formål at bevare nogle regnskove og sikre en bæredygtig udnyttelse af andre.

Det anslås, at der årlig ryddes eller omdannes omkring 200.000 km2 regnskov svarende til ca. fem gange Danmarks areal. Fortsætter denne udvikling, vil den uberørte regnskov være forsvundet omkring 2030. De største arealer ryddes af den voksende lokalbefolkning, der vil bruge området til agerbrug, kvægavl eller brændsel, da regnskovens resurser er deres eneste livsgrundlag. Andre steder ødelægges regnskoven ved kommerciel tømmerproduktion, minedrift, dæmningsbyggeri eller vejanlæg.

Ødelæggelserne har vidtrækkende konsekvenser. Især de tropiske regnskove menes at have afgørende indflydelse ikke blot på det lokale klima, men også på de globale vindsystemer og nedbørsfordelingen. Når regnskoven brændes af, frigives kuldioxid, hvilket bidrager til drivhuseffekten, og risikoen for jorderosionsskader forøges. Ofte må man opgive at dyrke jorden efter få år, fordi næringsstofferne i aske og jordbund er opbrugt eller vasket ud. Det anslås, at der årlig forsvinder omkring 50.000 plante- og dyrearter som følge af rydning og omdannelse af regnskoven. Således udryddes også en mangfoldighed af genetiske resurser, der er udviklet gennem millioner af år og kunne være til gavn ligesom de nytteplanter, medicinske produkter og mange andre materialer, der allerede er hentet i regnskovene.

Udvalgte produkter fra planter og dyr i regnskove
produkt anvendelse plante eller dyr oprindelsessted
mahogni møbler, tømmer arter af Swietenia, bl.a. S. mahagoni og macrophylla Syd- og Mellemamerika
teak møbler, skibe teaktræ, Tectona grandis Sydøstasien
saltræ tømmer, møbler arter af Shorea især Sydøstasien
spanskrør kurvemøbler arter af spanskrørspalme, Calamus især Sydøstasien
kakaobønne (frø) chokolade, kakaosmør kakaotræ, Theobroma cacao Syd- og Mellemamerika
kaffebønne (frø) kaffe arter af Coffea, bl.a. C. liberia og canephora Vest- og Centralafrika
kolanød (frø) læskedrikke, fx cola kolatræ, Cola acuminata og nitida Vestafrika
paranød nød paranødtræ, Bertholletia excelsa Sydamerika
ananas frugt ananasplante, Ananas comosus Sydamerika (formodentlig)
banan frugt bananpalme, arter af Musa Sydøstasien (formodentlig)
kinin mod malaria; i læskedrikken tonic især arter af kinatræ, Cinchona Sydamerika
kamfer mod gigt træarten Dryobalanops aromatica Sydøstasien
vinblastin, vincristin mod Hodgkins sygdom og leukæmi rosen-singrøn, Catharanthus roseus Madagaskar
kokain lokalbedøvelsesmiddel, rusgift kokaplante, Erythroxylum coca Sydamerika
hormoner og steroider til fremstilling af p-piller og kortison arter af Dioscorea især Mellemamerika
kurare bedøvelsesmiddel, nervegift bl.a. arter af Strychnos og Chondrodendron især Sydamerika
batrachotoxin bedøvelsesmiddel, nervegift arter af giftfrøer, bl.a. Phyllobates Sydamerika
peber (frugt) krydderi arter af peber, bl.a. sort peber, Piper nigrum bl.a. Sydøstasien
nellike (blomsterknop) krydderi kryddernelliketræ, Syzygium aromaticum Molukkerne
muskat (frugt) krydderi: muskatblomme og -nød muskatnødtræ, Myristica fragrans Molukkerne og Ny Guinea
vanilje (frugt) krydderi vanilje, Vanilla planifolia Mellemamerika
naturgummi kondomer, bildæk paragummitræ, Hevea brasiliensis Sydamerika
naturgummi tyggegummi tyggegummitræ, Manilkara zapota Syd- og Mellemamerika
palmeolier spiseolier oliepalme, Elaeis guineensis Vestafrika
planteolier og -balsam brændstof, rensemiddel til malerier copaibatræ, Copaifera især Sydamerika
æteriske olier duftstoffer i fx parfumer bl.a. ylang-ylang-træ, Cananga odorata Sydøstasien
garvestoffer garvning af fx lædervarer arter af Terminalia især Sydøstasien
farvestof: annato gulfarvning af oste og margarine smørfarvetræ, Bixa orellana Syd- og Mellemamerika
tamhøns æg og slagtedyr junglehøne, Gallus gallus Sydøstasien
saintpaulia stueplante arter af Saintpaulia Østafrika (Usambara-bjergregnskov)

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig