Regnestok, lineallignende instrument med faste og forskydelige skalaer, der tjener til hurtig udførelse af multiplikation og division samt bl.a. potensopløftning og roduddragning; nøjagtigheden er tilstrækkelig til mange tekniske formål. På en almindelig regnestok med en skalalængde på 25 cm kan resultaterne aflæses med tre til fire betydende cifre; kommaets placering må brugeren selv holde rede på. Det tidligere så nyttige instrument gik af brug med lommeregnerens udbredelse i 1970'erne.
Regnestokkens hovedbestanddele er to identiske logaritmiske skalaer, en skala D på stokken og en skala C på en forskydelig tunge, således at C kan glide langs D. Skydes tungen, så 1-tallet på skala C står over for et tal d på skala D, kan man over for hvert tal c på C aflæse cifrene i produktet d gange c. Egentlig adderer man to linjestykker, dels stykket fra 1 til d på skala D, som har længden log d, dels stykket fra 1 til c på skala C, som har længden log c. At den samlede længde så er log (d∙c), skyldes logaritmeregningens grundrelation log (d∙c) = log d + log c.
Princippet blev udnyttet allerede ca. 1620 af den engelske gejstlige Edmund Gunter (1591-1626), kort efter at titalslogaritmen blev kendt. Se også logaritmer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.