regnestok

Regnestok, lineallignende instrument med faste og forskydelige skalaer, der tjener til hurtig udførelse af multiplikation og division samt bl.a. potensopløftning og roduddragning; nøjagtigheden er tilstrækkelig til mange tekniske formål. På en almindelig regnestok med en skalalængde på 25 cm kan resultaterne aflæses med tre til fire betydende cifre; kommaets placering må brugeren selv holde rede på. Det tidligere så nyttige instrument gik af brug med lommeregnerens udbredelse i 1970'erne.

Regnestokkens hovedbestanddele er to identiske logaritmiske skalaer, en skala Dstokken og en skala C på en forskydelig tunge, således at C kan glide langs D. Skydes tungen, så 1-tallet på skala C står over for et tal d på skala D, kan man over for hvert tal cC aflæse cifrene i produktet d gange c. Egentlig adderer man to linjestykker, dels stykket fra 1 til d på skala D, som har længden log d, dels stykket fra 1 til c på skala C, som har længden log c. At den samlede længde så er log (dc), skyldes logaritmeregningens grundrelation log (dc) = log d + log c.

Princippet blev udnyttet allerede ca. 1620 af den engelske gejstlige Edmund Gunter (1591-1626), kort efter at titalslogaritmen blev kendt. Se også logaritmer.

Boks

Regnestok. Multiplikation og division foretages med de to identiske grundskalaer C på tungen og D på stokken. Når 1-tallet på C placeres over fx 1,5 på D, kan man ud for et vilkårligt tal på C aflæse produktet af dette tal og 1,5 på D; ud for tallet 2 aflæses således produktet 3, og ud for tallet 5 aflæses 7,5. Hvis 1,5 skal ganges med fx 8, som er uden for D-skalaen, flyttes i stedet 1-tallet i højre side af C til 1,5 på D. Ved division anbringes divisor (fx 2) på C over dividenden (fx 3) på D, hvorefter kvotienten (1,5) kan aflæses på D ud for 1-tallet på C. Løberen (blå) har en streg, som krydser de forskellige faste skalaer på stokken. Således kan man ud for et tal (fx 4) på D aflæse kvadratet (16) på A, tredje potens (64) på K og titalslogaritmen (0,602) på L.

.
Regnestok

© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller

Multiplikation og division foretages med de to identiske grundskalaer C på tungen og D på stokken. Når 1-tallet på C placeres over fx 1,5 på D, kan man ud for et vilkårligt tal på C aflæse produktet af dette tal og 1,5 på D; ud for tallet 2 aflæses således produktet 3, og ud for tallet 5 aflæses 7,5. Hvis 1,5 skal ganges med fx 8, som er uden for D-skalaen, flyttes i stedet 1-tallet i højre side af C til 1,5 på D. Ved division anbringes divisor (fx 2) på C over dividenden (fx 3) på D, hvorefter kvotienten (1,5) kan aflæses på D ud for 1-tallet på C. Løberen (blå) har en streg, som krydser de forskellige faste skalaer på stokken. Således kan man ud for et tal (fx 4) på D aflæse kvadratet (16) på A, tredje potens (64) på K og titalslogaritmen (0,602) på L.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig