Elektronisk bordregnemaskine.

.

Regnemaskine, maskine, der kan udføre en eller flere af de fire aritmetiske operationer (addition, subtraktion, multiplikation og division). Betegnelsen dækker ikke regneinstrumenter som abacus og regnestok.

I mekaniske regnemaskiner repræsenteres tallene på et tælleværk bestående af cifferhjul, som er opdelt i og kan stå i 10 forskellige positioner svarende til cifrene 0, 1, ..., 9. Viser et cifferhjul 2, og drejes det tre positioner, vil det vise 5, hvorved additionen 2+3 er udført.

Ud fra dette princip og en mekanisme til menteoverførsel kan de aritmetiske operationer for flercifrede tal opbygges, hvorved der bliver tale om digitale maskiner. I elektroniske regnemaskiner repræsenteres tallene vha. elektriske spændinger i et elektrisk kredsløb ofte ved binær repræsentation af tallet.

De første mekaniske regnemaskiner blev konstrueret af Wilhelm Schickard (1592-1635) ca. 1624, Blaise Pascal fra 1642 og G.W. Leibniz ca. 1670. Pascals var en additionsmaskine, mens Leibniz' også kunne udføre multiplikationer halvautomatisk. Selvom Pascal konstruerede ca. 50 maskiner, betød bl.a. tidens upålidelige teknik en meget begrænset anvendelse, og frem til 1800-t. blev de mekaniske regnemaskiner betragtet som avanceret legetøj.

Først med muligheden for massefremstilling af ens enkeltdele blev mekaniske regnemaskiner en kommerciel succes i 1800-t., og en række forbedringer blev foretaget. Omkring 1885 blev indkodning af tal via taster mulig i stedet for den tidligere langsommere indstilling via tapper e.l. Kort tid efter kom de første maskiner, der kunne klare alle fire aritmetiske operationer.

I begyndelsen af 1900-t. fremkom regnemaskiner med papirstrimmel til beregningskontrol, og håndsvinget blev erstattet af en elektrisk motor. Hulkortmaskiner, der ca. 1900-80 blev anvendt til administrativ databehandling, kunne også anvendes som regnemaskiner.

Arbejdet med at udvikle en maskine, der automatisk kunne udføre længere beregningssekvenser, førte 1935-45 frem til computeren ved at gå fra mekanik til elektronik. Elektroniske computere var i begyndelsen meget store, men udviklingen af integrerede elektroniske kredsløb i 1960'erne gjorde det også muligt at lave elektroniske bordregnemaskiner, hvilket i 1970'erne førte videre til lommeregneren.

Lommeregnere i begyndelsen af 2000-t. er meget mere end en regnemaskine, da de også kan udføre mere komplicerede matematiske operationer og ofte har et grafisk display til visning af funktionsgrafer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig