regna firmat pietas

Regna firmat pietas. Dette træsnit af den unge Christian 4. stammer fra en plattysk udgave af Jyske Lov, Dat Rechte Judske Lowbock, trykt i København i 1593. Rundt om og over den selvbevidste unge mand med pibekrave og kronregalier står hans valgsprog, nedenunder hans fødselsdag og -år, 12.4.1577, samt påskriften Christ(ianus): 4. elect(us): Rex Daniæ et Norveg(iæ) 'Christian 4., den udvalgte konge over Danmark og Norge'.

.

Artikelstart

Regna firmat pietas var Christian 4.s motto, som første gang findes i en stil, der er skrevet af den syvårige prins i foråret 1584 og sandsynligvis udformet af hans lærer Hans Mikkelsen.

Faktaboks

Etymologi

Regna firmat pietas er latin for 'fromhed styrker rigerne'.

Valgsproget findes på samtidige bygninger og på kirkeinventar i dobbeltmonarkiet Danmark-Norge og i Hertugdømmerne, ofte i forkortelsen R.F.P., af eftertiden ironisk udlagt som 'Riget fattes penge'. En plattysk oversættelse fra 1593 Die Gotts Frvchtigkeit machet veste Reiche 'Gudsfrygt skaber stærke riger' udtrykker en renæssancefortolkning af begrebet pietas.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig