regelutilitarisme

Regelutilitarisme er en etisk teori, ifølge hvilken en handling er rigtig, hvis – og kun hvis – den passer med en regel der, hvis den efterleves generelt, vil medføre mest mulig livskvalitet. Regelutilitarisme står dermed modsat handlingsutilitarisme, som foreskriver, at den rigtige handling er den, der medfører mest mulig livskvalitet.

Mens handlingsutilitarismen vurderer en handlings rigtighed direkte på handlingens konsekvenser for berørte parters livskvalitet, er det afgørende ifølge regelutilitarismen de generelle handlereglers konsekvenser for den samlede livskvalitet.

Hvis det fx er sådan, at det vil skabe mest mulig livskvalitet, hvis man generelt følger en regel om ikke at lyve, så vil det ifølge regelutilitarismen være rigtigt ikke at lyve selv i enkeltstående situationer, hvor en løgn faktisk har de bedste konsekvenser, og som derfor ellers vil være den rigtige handling set fra et handlingsutilitaristisk perspektiv.

Historie

Den amerikanske filosof Richard B. Brandt (1910-1997) introducerede i 1959 skellet mellem handlingsutilitarisme og regelutilitarisme i sit værk Ethical Theory. Regelutilitarismen fandt i denne periode i midten af 1900-tallet tilslutning hos en række moralfilosoffer. Det blev tillige foreslået, at en af 1800-tallets utilitaristiske frontfigurer, John Stuart Mill, bedst kunne forstås om værende regelutilitarist; en fortolkning, der dog sidenhen er blevet imødegået.

Baggrunden for den opblussende tilslutning til regelutilitarisme var bl.a. den opfattelse, at man med en sådan udlægning af utilitarismen kunne undgå en række tilfælde, hvor traditionel handlingsutilitarisme har konsekvenser, der strider mod umiddelbare vurderinger af, hvad der er etisk rigtigt eller forkert at gøre.

Kritik

I takt med at regelutilitarismen blev udviklet, blev den også genstand for kritik. En af de tidlige markante kritikere var den amerikanske filosof David Lyons (f. 1935), der har argumenteret for, at regelutilitarismen står over for udfordringer, når man skal præcisere, hvilke regler man skal handle efter. Et af Lyons kritikpunkter er bl.a., at regelutilitarisme i praksis vil blive sammenfaldende med handlingsutilitarismen.

I dag har regelutilitarismen ikke mange tilhængere inden for den filosofiske etik, og når der i filosofisk litteratur henvises til utilitarisme, er det ofte underforstået, at der er tale om handlingsutilitarisme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Etik

Jesper Ryberg
Professor, ph.d. og dr.phil., Roskilde Universitet