Referenceelektrode, i elektrokemien en elektrode, mod hvilken alle andre elektroders potential måles. Den generelt vedtagne referenceelektrode er normal- eller standardhydrogenelektroden (se hydrogenelektrode), men da denne ikke er særlig praktisk, anvendes ofte andre elektroder, der har et stabilt, veldefineret potential i forhold til hydrogenelektroden.

Populære referenceelektroder er calomelelektroden og sølv-sølvklorid-elektroden med potentialer på hhv. 268,1 mV og 222,5 mV mod hydrogenelektroden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig