Reduplikation, (af lat. reduplicatio 'gendobling', af re- og duplicare 'fordoble'), hel eller delvis gentagelse af en lydforbindelse ved bøjning eller orddannelse. Sproghistorisk kendes reduplikation bl.a. fra perfektumdannelsen i indoeuropæisk, fx oldgræsk leipo 'jeg forlader' over for leloipa 'jeg har forladt' og latin do 'jeg giver' over for dedi 'jeg har givet'. I dansk ses selve fordoblingen ikke længere, jf. hedde — hed af urgermansk *haitan — *hehait. Reduplikation findes i mange sprog i lydmalende ord, fx gongong, der er indlånt via engelsk fra malajisk, og i ord, der betegner en flerhed, jf. mlabri mujmuj 'hår' af roden muj. Reduplikation er tillige et karakteristisk træk ved børnesprog, jf. da. mammam, vovvov, ligesom man i flere sprog finder ord som mama og papa.