Det særlige redaktøransvar henviser til, at den ansvarshavende redaktør for et massemedie omfattet af medieansvarsloven kan ifalde ansvar på objektivt grundlag (altså uden at have handlet forsætligt eller uagtsomt). Det gælder navnlig for en unavngiven artikel i et indenlandsk periodisk skrift (avis eller ugeblad mv.), jf. medieansvarslovens § 11, stk. 1, og en anonym udtalelse i en radio- eller fjernsynsudsendelse, jf. medieansvarslovens § 18, stk. 2.

Om redaktøren skal dømmes i sagen, beror på de almindelige materielle regler, f.eks. straffelovens bestemmelse om beskyttelse af følsomme private oplysninger eller billeder (§ 264 d, stk. 1) fortolket i lyset af ytringsfriheden efter Menneskerettighedskonventionens artikel 10.

Det særlige redaktøransvar er indstiftet for at sikre ytringsfriheden og informationsfriheden. Samtidig sikrer det særlige redaktøransvar redaktørens ret til at redigere mediet. I forlængelse heraf sikrer det særlige redaktøransvar, at der som overvejende hovedregel kan garanteres kildebeskyttelse uden at prisgive, at der altid er mindst en person, der kan holdes ansvarlig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig