Det første danske institut, Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn, blev stiftet i 1797. Fra 1851 kom flere kreditforeninger til, fra 1895 hypotekforeninger og fra 1958 reallånefonde, der havde henholdsvist første, anden og tredje prioritet ved belåningen af en ejendom. Realkreditreformen i 1970 ændrede dette belåningsmønster til en enhedsprioritering, så den almindelige låntager kun behøvede at optage lån i ét institut. Reformen førte, i flere tempi, til fusioner mellem de dengang 25 institutter til i alt syv nye. Der måtte herefter ikke stiftes nye institutter uden en såkaldt behovsprøvelse, som boligministeren tilkendegav ikke at ville godkende. Med indarbejdelsen af EU's andet samordningsdirektiv — om adgangen til at etablere og udøve virksomhed som kreditinstitut — i dansk bank- og realkreditlovgivning fra 1989, kunne andre EU-landes realkreditvirksomhedervirke i Danmark, hvorfor det var naturligt at retablere adgangen til at oprette realkreditinstitutter i Danmark. Mens de fleste institutter hidtil havde været foreninger af låntagere, skulle et nystiftet realkreditinstitut være aktieselskab med en aktiekapital på mindst 150 millioner kroner. De eksisterende institutter valgte dog samtidig at blive omdannet til aktieselskaber. Efter yderligere fusioner var der i 1989 kun fem institutter. Hurtigt trængte bankerne ind på markedet og etablerede flere egne realkreditinstitutter, hvis udlån skete fra banken. De finansielle supermarkeder var blevet en realitet, der yderligere rummede blandt andet forsikringsvirksomhed. Dette er sket ved oprettelse af holdingselskaber, hvis konstruktion har muliggjort et samarbejde mellem flere hidtidige finansielle specialvirksomheder. De i alt ni realkreditinstitutter (1999) er, med kun én undtagelse, på denne vis forbundet med anden finansiel virksomhedsudøvelse. Siden 1988 har realkreditinstitutter indgået aftaler med ejendomsmæglerforretninger for at sikre en væsentlig fødekanal for fremtidige udlån, og de har derefter udviklet egentlige ejendomsmæglerkæder, der nu udgør en væsentlig andel af ejendomsmæglermarkedet.