bitmap

Informationen om gråtonen eller farven for et givet punkt beskrives i en byte, der består af 8 bit (deraf første del af navnet, bitmap). I et 8-bit system kan man beskrive 256 nuancer, og det er nok til at beskrive de gråtoner i et sort-hvidt billede, øjet kan opfatte. Alle toner får tildelt en værdi mellem 0 (sort) og 255 (hvidt).

Ved et farvebillede bruges 3 byte pr. pixel, nemlig en byte for informationen om rødindholdet i et billede, en byte for grønindholdet og en byte for indholdet af blåt. Da der på den måde er tre hele 8-bits billeder, kaldes et farvebillede et 24-bit billede og fylder altid 3 gange så meget som et sort-hvidt billede. Samtidig give de tre lag mulighed for at beskrive ca. 16,7 millioner farver – og det er langt over det, øjet kan opfatte.

Informationen om punktets placering i billedet defineres af dets placering i den filstreng, det digitale billede er beskrevet i. Når det indlæses i en computer, bliver informationerne efter tur placeret i et rektangulært mønster, som en slags mosaik (eller et map), og alle billedinformationerne bliver gengivet som kvadratiske pixels.

Et digitalt billedes opløsning – og det gælder både bitmapformatet og andre formater – beskrives ved antallet af pixels i mosaikken. Det kan fx være 4000 pixels på den længste led og 3000 pixels på den korteste. Et sådan farvebillede vil have 12 millioner pixels og fylde 36 Mb i 8 bit. Hvis det er sort-hvidt billede vil det fylde 12 Mb.

Et bitmapbillede kan også være en 32 bits fil. De sidste 8 bit bruges til en såkaldt alfakanal. I daglig brug er bitmapformatet dog ikke så anvendt længere. Der er brug for flere informationer i filerne og en større bitdybde, så formaterne RAW (det 16-bits optageformat de professionelle fotografer bruger), PSD (Photoshopformatet), TIFF og JPEG er langt de mest brugte.

• digital fotografering