rankefødder

Rankefødder. Ifølge en tusindårig overlevering mente man, at langhalse voksede på særlige gåsetræer og var unger af især bramgæs og knortegæs. Disse to arter yngler i de dengang ukendte arktiske egne; derfor havde man intet kendskab til deres æg og unger, kun de store fugle, som overvintrer i NV-Europa. Træsnit fra Ulisse Aldrovandis Ornithologia (1603, bd. 3).

.

Rankefødder. Bevoksning af rurer (Balanus) på skib. Sammen med alger er rurer et meget stort problem for skibsfarten, der hvert år ofrer enorme summer på kemisk bekæmpelse i form af maling og rensning i dok.

.

Artikelstart

Rankefødder, Cirripedia, underklasse af marine krebsdyr omfattende langhalse, rurer og rodkrebs. De voksne er fastsiddende. Skjoldet er omdannet til en kappe, der oftest er forstærket af kalkplader. Dyret sidder fæstnet til underlaget vha. første antennepars cementkirtler. Bugen vender opad, og de oftest seks par togrenede kropslemmer er udformet som mangeleddede, børstebærende cirrer; disse rankefødder føres ud gennem kappeåbningen foroven og holdes udstrakte eller bringer med rytmiske slag frisk vand og planktonføde ned til dyret. Der kendes ca. 1300 arter, heraf 20 i danske farvande.

Rankefødderne er hermafroditter med både hunlige og hanlige kønsorganer og ofte med dværghanner; nogle få langhalse er særkønnede. Krydsbefrugtning hos rurer fremmes dels ved den såkaldte floktrang, hvor larver slår sig ned nær artsfæller, dels af en meget lang penis (den forholdsvis længste i dyreriget). Første larvestadium er en fritsvømmende nauplius med et par horn fortil. Sidste stadium inden fasthæftning er en cyprislarve med toklappet skal. Rankefødderne ansås for en slags muslinger indtil 1830, da de efter opdagelsen af naupliuslarven erkendtes som krebsdyr.

Skalbærende rankefødder

(Thoracica) omfatter langhalse og rurer; de kan danne besværlige belægninger på skibsskrog. Langhalse har forenden trukket ud i en kraftig stilk, som bærer kroppen, omkring hvilken der er en sammentrykt, skalbærende kappe. Der er fem danske arter. Arten Lepas anatifera er 10-15 cm lang og forekommer i tætte klynger på drivtømmer, kork o.l., der føres til danske farvande fra varmere have. I folketroen var Lepas ungdomsstadier af ænder eller gæs.

Rurer (balaner) dækker med deres 1-2 cm brede, kegleformede hus af kalkplader sten og pæle i strandkanten og på lavt vand; nogle arter sidder på hvaler eller havskildpadder. Kalkplader i åbningen foroven kan lukkes så tæt, at rurer kan tåle lang tids udtørring. Slægten Balanus rummer fem danske arter.

Rodkrebs

(Rhizocephala) er stærkt omdannede snyltere på andre krebsdyr, især de tibenede. I værtens indre danner hunnen et rodnet af forgreninger, hvorigennem næring optages. Fra rodnettet udgår senere en klumpformet dannelse (externa) uden på værten. Den rummer to æggestokke og to reducerede dværghanner. Almindeligst af de syv danske arter er Sacculina carcini, som danner en 1-2 cm stor externa på strandkrabbens bug. Angrebet medfører hæmning af krabbens vækst og omdannelse af hannen i hunlig retning.

Acrothoracica

har et reduceret antal cirrer og har dværghanner. De fleste lever indboret i tomme snegleskaller og er få mm lange.

Ascothoracica

med ca. 100 arter er formentlig rankeføddernes nærmeste slægtninge. De er snyltere i eller på koraldyr eller pighuder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig