Ranger er en amerikansk betegnelse for en soldat, som er specielt trænet til at optræde i en lille gruppe, der kan foretage overraskelsesangreb ind på fjendens territorium.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af amerikansk engelsk range i betydningen 'strejfe om'.

Rangerenheder går tilbage til Syvårskrigen 1756-1763, da briterne oprettede enheder af skovhuggere og jægere til opklaringsopgaver og overfald. Under Den Amerikanske Revolution anvendte såvel britiske som amerikanske styrker rangere, formeret i lette infanteriregimenter. Under 2. Verdenskrig havde USA seks rangerbataljoner, hvoraf nogle bl.a. blev indsat under invasionen i Normandiet i 1944. Betegnelsen ranger anvendes også om parkpoliti i nationalparker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig