Ramistiske bogstaver er en betegnelse for j og v, der blev foreslået af Pierre de la Ramée i Gramere i 1562 for konsonantisk brug af tegnene i og u, der så alene skulle være vokaler.

Forslaget var ikke nyt, men fik gennem bogtrykkerkunsten stor udbredelse i især latinsk ortografi, hvor det dog nu stort set er forladt. Bogstaverne blev langsomt optaget i nationalsprogene og er i dansk først gennemført konsekvent i 1900-tallet, skønt foreslået allerede i 1586 af Jacob Madsen Aarhus.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig