rakker

Artikelstart

Rakker er en ældre betegnelse for en person, der udførte renovationsarbejde, flåede selvdøde dyr og bragte ådsler ud af byen til rakkerkulen. Rakkere fungerede ofte også som bødlens medhjælper og blev ligesom denne betragtet som urene. De var derfor udstødt af samfundet og levede isoleret og indgiftet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet rakker kommer af middelnedertysk racken 'fjerne affald, udføre snavset arbejde', af raken 'skrabe'.
Også kendt som

kafiller

Rakkernes placering som udstødte er baggrunden for, at begrebet i Jylland også blev anvendt om de omvandrende befolkningsgrupper, romaer (dengang kaldet tatere), kæltringer eller natmænd og gav sig af med lignende arbejde.

Ordet rakker, der er nævnt første gang i Christian 2.s rigslove fra 1522, var allerede i 1700-tallet et skældsord. Antallet af rakkere blev i 1835 anslået til 500-600.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig