Radiograf, person, der udfører det praktiske arbejde ved røntgenundersøgelser, CT- og MR-scanninger. Uddannelsen til radiograf er en mellemlang uddannelse, der giver ret til betegnelsen professionsbachelor i radiografi. Den foregår på professionshøjskoler i København, Odense og Aalborg. Den varer 31/2 år og omfatter teoriundervisning i bl.a. sundheds- og sygdomslære, røntgenfysik og datalære samt praktisk undervisning på en billeddiagnostisk afdeling på et hospital eller en klinik. Der optages ca. 100 studerende årlig på de danske skoler.

Faktaboks

Etymologi
Ordet radiograf kommer af latin radius 'stråle' og -graf.

En lov om autorisation fra Sundhedsstyrelsen blev vedtaget i 2002.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig