Radiobølger hører til i den mest lavfrekvente, eller mest langbølgede, del af det elektromagnetiske spektrum. Betegnelsen radiobølger anvendes om elektromagnetiske bølger med en frekvens op til nogle hundrede GHz (gigahertz= 1 milliard Hertz), svarende til bølgelængder større end ca. 3 mm.

Faktaboks

Etymologi

Radio, afledt fra latin radius 'stråle'.

Også kendt som

radiostråling

Udbredelse og frekvenser

I en homogen atmosfære udbreder radiobølger sig ad rette linjer. Radiobølger med frekvenser højere end 30-40 MHz trænger gennem ionosfæren og fortsætter ud i verdensrummet. Ved lavere frekvenser reflekterer ionosfæren bølgerne tilbage mod Jorden, og ved endnu lavere frekvenser kan radiobølger, især over havet, følge Jordens overflade.

Radiobølger dæmpes ved passage af elektrisk ledende materiale, se skin-effekt. Størrelsen af dæmpningen afhænger af bølgens frekvens samt materialets elektriske ledningsevne og magnetiske permeabilitet.

Ved meget lave frekvenser, ned til mellem 3 og 300 Hz (VLF = Very Low Frequency (meget lav frekvens) og ELF = Extremely Low Frequency (ekstremt lav frekvens) kan radiobølger endda bruges til kommunikation med neddykkede ubåde, da de kan modtages overalt på jorden fra en enkelt sender, og trænge tilstrækkeligt godt gennem havvand, så en ubåd ikke behøver at uddykke for at kunne kommunikere med sin base.

Anvendelser

Radiobølger er centrale i vores tilværelse. De benyttes i fx radio- og TV-signaler, mikrobølgeovne, GPS fra satellitter, mobiltelefoni, trådløse netværk, radarer og meget mere. Radiobølger sørger for, at der stort set alle stedet på jordens overflade er forbindelse til internettet samt adgang til telefoni.

Radiobølger har ikke nogen dokumenteret negativ effekt på mennesker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig