Radioamatør, person, der beskæftiger sig med radiokommunikation af personlig, ikke-økonomisk interesse. For at få licens som radioamatør skal man aflægge prøve, i Danmark for Telestyrelsen. Radioamatører er organiserede i IARU, den Internationale Amatør Radio Union, stiftet 1925. Den danske afdeling EDR (Eksperimenterende Danske Radioamatører) blev stiftet 1927.