radioaktiv forurening

Radioaktiv forurening, spredning af radioaktive stoffer fra bl.a. kernekraftværker, oparbejdningsanlæg til kernebrændsel og kernevåbensprængninger samt fra medicinsk anvendelse. Blandt de alvorligste ulykker på kernekraftværker er ulykken på Tjernobylværket 1986 samt ulykken på atomkraftværket Fukushima I i Japan 2011.

Jod-131 ophobes i skjoldbruskkirtlen, som kan beskadiges af radioaktiv stråling, hvilket kan forebygges ved indtagelse af ekstra meget normalt jod. Strontium-90 og cæsium-137 ophobes i de levende organismer gennem fødekæderne og kan skade planter og dyr og desuden forekomme i skadelige mængder i fødevarer. Se også radioaktivt affald.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig