Rørledninger. Tværsnit af en 24 tommer gasrørledning fra den danske del af Nordsøen.

.

Rørledninger. Olie- og naturgasnettet i Danmark (1998).

.

Rørledninger, lukkede rør, der fører vand, olie eller gas. Ud fra det volumen, der pr. tidsenhed skal transporteres, bestemmes ledningsdimensionen, således at driftsomkostningerne gennem anlæggets levetid plus de kapitaliserede anlægsomkostninger bliver mindst mulige. Jo mindre ledningstværsnit, jo billigere i anlæg, men dyrere i drift, idet strømningshastigheden må øges, hvilket for suge- og pumpeledninger betyder øget udgift til drift og anlæg af pumper.

Ved dimensioneringen tages endvidere hensyn til selvrensningsevnen, såfremt også faste stoffer transporteres, som det fx er tilfældet ved spildevandsledninger.

Vandforsyningsledninger

Vandforsyningsledninger er trykledninger (ledninger med et indre tryk, der er større end omgivelsernes), oftest udført af sammensvejste stålrør med diametre i intervallet 50-300 mm og maksimale strømhastigheder på 1-2 m/s. PVC- og PE-plastrør i dimensioner op til 400-500 mm anvendes også til almindelig fremføring i jord, mens man ved krydsning af søer, fjorde og bælter i reglen anvender PE-plastrør ballasteret med betonklodser.

Spildevandsledninger

Spildevandsledninger kan enten være anlagt med et svagt fald, således at vandet løber ved gravitationspåvirkning, eller være pumpeledninger, hvilket giver større frihed ved linjeføringen. Gravitationsledninger udføres normalt af betonrør med muffesamlinger i dimensioner op til 2 m i diameter eller større eller af PVC-rør op til 0,5 m i diameter. Specialrør af PE fås op til 2 m i diameter.

Ledningerne fører enten både regnvand og spildevand sammen i én ledning (fællessystem) eller, som det foretrækkes i dag, regnvand og spildevand i hver sin separate ledning (separatsystem).

Pumpeledninger anvendes næsten udelukkende til spildevand i separatsystemer og udføres hyppigst af PVC-plastrør i dimensioner op til 400 mm i diameter. Udløbsledninger for renset spildevand i hav udføres oftest af PE-plastrør ballasteret med betonklodser, nedgravet eller nedspulet i havbunden og afdækket med stabilt stenmateriale. Udløbsledninger fra store bysamfund kan have dimensioner som en mindre biltunnel og udføres da af rørelementer af jernbeton. Vandhastighederne i spildevandsledninger er stærkt varierende, men aht. selvrensningsevnen må hastighederne ret hyppigt være større end 1 m/s. Maksimalhastigheden overskrider meget sjældent 2 m/s.

Olie- og gashavledninger

Olie- og gashavledninger forbinder brønde og produktionsplatforme i marine olie- og gasfelter samt forbinder felterne med land. Ledningerne, der skal tåle højt tryk, laves af sammensvejste stålrør, der korrosionsbeskyttes og omstøbes med en jernbetonkappe. Kappen fungerer som ballast og beskytter desuden stålledningen mod mekanisk overlast, fx fra trawl og ankre. Hvor det er muligt, nedgraves eller nedspules ledningerne i havbunden, ellers afdækkes de med stenfyld. Nedlægningen sker fra meget store specialbyggede læggepramme, hvor præfabrikerede rørstykker sammensvejses til en streng, der under træk via en sliske langsomt sænkes i havet, ved at fartøjet ved udlagte ankre trækker sig frem i takt med ledningsforlængelsen.

De fleste ledninger i de danske felter har indre diametre i intervallet 219-609 mm. Den ca. 200 km lange gasledning fra Tyrafeltet til kysten ved Kærgård Klitplantage lidt nord for Blåvands Huk har en diameter på 762 mm, mens den ca. 200 km lange olieledning fra Gormfeltet ligeledes til Kærgård Klitplantage har en diameter på 508 mm. Gasledningen kostede ca. 1,5 mia. kr. og blev nedlagt med en hastighed på ca. 2 km i døgnet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig