rørdrummer

Artikelstart

Rørdrummer, Botaurinae, underfamilie af hejrer omfattende fire mellemstore arter i slægten Botaurus (56-85 cm) samt dværghejrerne (Ixobrychus, otte arter, 27-66 cm). Rørdrummer lever i tæt sumpvegetation. Når de føler sig truet, stivner de i en opret stilling med næbbet pegende opad, hvilket gør dem næsten usynlige i den tætte vegetation. Mens de fleste andre hejrer yngler i kolonier, ruger rørdrummer næsten altid enkeltvis. Hos Botaurus annoncerer hannen sin tilstedeværelse ved en dump "pauken", der lyder omtrent, som når man puster i en flaske, og som kan høres på flere kilometers afstand. Se også hejrer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet rørdrum kommer af mnty. rordum, af mhty. Rortrumel, 1. led 'rør', 2. led lydord til efterligning af fuglens parringsstemme.

I Danmark er rørdrummen (B. stellaris) for tiden (2009) en fåtallig ynglefugl i fremgang (ca. 400 par) i vidtstrakte rørskove; flest høres i Vejlerne i Thy og i søerne ved Maribo. Den er vidt udbredt i tempereret Europa og Asien. En del af de danske ynglefugle overvintrer i Vest- og Sydeuropa, mens andre bliver i landet. Den amerikanske rørdrum (B. lentiginosus) er truffet et par gange i Danmark, mens dværghejren (I. minutus), der yngler i Syd- og Mellemeuropa helt op i Slesvig-Holsten, er noget hyppigere.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig