materialeprøvning (røntgenundersøgelse)

Røntgenundersøgelse (Materialeprøvning), Inden for materialeprøvning anvendes røntgenstråler (og gammastråler) som ikke-destruktiv prøvningsmetode. Med røntgenstråler er det muligt at detektere revner og indeslutninger i samleprocesser som svejsning, lodning, limning, nitning eller i støbegods. Metoden er uafhængig af materialets magnetiske og elektriske egenskaber og kan anvendes til kontrol for indvendige fejl i materialet. Normalt anbringes en fotografisk film bag ved emnet, hvorved det er muligt at se revner, slagger, porer mv., hvorimod fx lagdeling er svært påviselig; her er ultralyd mere anvendelig. Røntgenundersøgelser er meget udbredt inden for svejseteknikken, og som hjælp ved filmbedømmelse har man udgivet internationale røntgenatlas, som er samlinger af standardfilm af de forskellige fejltyper. Til kontrol af større mængder af ens svejste rundsømme, fx i fjernvarme- og naturgasrør, anvendes en røntgencrawler, som er et rundstrålerøntgenapparat monteret på hjul, hvorved det kan køre igennem de sammensvejste rørstrækninger og undersøge alle de færdigsvejste samlinger.

Andre materialetekniske anvendelsesområder af røntgenstråler kan være måling af armeringsjerns placering og tilstand i betonkonstruktioner eller dimensionsmåling, fx af godstykkelse i rør, hvor tæringer kan forekomme. Begrænsninger i brug af røntgenstråler til materialeundersøgelse sættes dels af materialet, dels af godstykkelsen; jo større tykkelse, jo mere spredning af strålerne og dermed støj i røntgenbilledet.