røntgendiffraktion

Røntgendiffraktion af røntgenstråling fra en krystal. Den reflekterede stråling forstærkes kraftigt i visse retninger, karakteriseret ved vinklen θ. Denne vinkel indgår i Braggs lov, som bl.a. kan benyttes til at bestemme afstande mellem atomplaner i en krystal.

.

Røntgendiffraktion, interferensfænomen i krystaller, hvor afstanden mellem krystallernes atomer eller molekyler er sammenlignelig med røntgenstrålingens bølgelængde. Når en snæver (kollimeret) røntgenstråle rammer krystallens atomer, vil disses elektroner reagere ved at udsende røntgenstråler i alle retninger (kuglebølger) med samme bølgelængde som den indkomne stråling. I de fleste retninger vil disse kuglebølger fra forskellige atomer udslukke hinanden, fordi de indbyrdes er ude af fase (destruktiv interferens). I ganske særlige retninger kan der derimod opstå konstruktiv interferens, når alle kuglebølgerne i disse retninger netop er i fase med hinanden.

Fænomenet kaldes også Bragg-diffraktion, og de pågældende retninger for konstruktiv interferens er karakteriseret ved to betingelser: Dels skal strålingen være spejlet i et sæt af krystalplaner, dvs. at ind- og udfaldsvinklerne af strålingen i forhold til dette sæt af planer er lige store, dels skal den ekstra vejlængde, strålingen skal tilbagelægge mellem to naboplaner, være et helt antal bølgelængder af strålingen. På matematisk form udtrykkes det ved Bragg-ligningen: nλ = 2dsin θ, hvor n er et helt tal, λ er røntgenstrålingens bølgelængde, d er afstanden mellem to nabokrystalplaner, og θ er ind- og udfaldsvinklen mod planerne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig