ræve

Ræve. Ørkenræv (Vulpes zerda).

.

Ræve. Polarræv i vinterdragt.

.

Ræve. Den almindelige ræv, rødræven, har tilpasset sig livet i byerne og lever som byræv i mange storbyer.

.

Ræve, gruppe inden for hundefamilien (Canidae). Der er 22 arter i fem slægter: 11 arter af egentlige ræve (Vulpes), syv arter af sydamerikanske ræve (Dusicyon), to arter af gråræve (Urocyon), én polarræv (Alopex lagopus) og én øreræv (ørehund, Otocyon megalotis. Det nærmere slægtskab imellem de enkelte slægter er meget omdiskuteret. Nogle henregner kun de 11 arter af slægten Vulpes til rævene, mens andre inkluderer en eller flere af de andre slægter i Vulpes-slægten. Her beskrives ræve i bredeste forstand.

Bygningstræk og udbredelse

Ræve varierer i størrelse fra 35 cm med en hale på 20 cm og en vægt på 1 kg (ørkenræv eller fennek, Vulpes zerda) til 100 cm, en hale på 35 cm og en vægt på 10 kg (småøret ræv, Dusicyon microtis). Ræve har en langstrakt krop med en lang, busket hale og forholdsvis korte ben. Hovedet er smalt, snuden lang og tilspidset. Ørerne er store, især hos ørkenræven, der har de største ører i forhold til kropsstørrelsen inden for rovdyrene. Pelsfarven varierer fra rødbrun hos almindelig ræv, rødræv (Vulpes vulpes), over grå hos gråræve til sandfarvet hos ørkenræv og hvid hos polarræv i vinterdragt.

Ræve er udbredt i det meste af verden, men mangler i den australske region, i det sydøstligste Asien samt på oceaniske øer. De har tilpasset sig vidt forskellige levesteder og findes såvel i arktiske tundraområder som i tropisk regnskov, i ørkenområder og endda i storbyer. I Danmark er rødræven almindelig.

Levevis og formering

Ræve er altædende bortset fra øreræven, der har specialiseret sig i insekter. Ræve af slægten Vulpes fanger smågnavere vha. et karakteristisk spring. De springer lige op i luften og dykker ned på byttet med forpoterne forrest. Springet er sandsynligvis udviklet som modtræk mod mange smågnaveres lodrette flugtspring.

Ræve regnes normalt for solitære dyr, der ikke accepterer andre ræves tilstedeværelse uden for parringstiden. Men radiomærkninger har vist, at især rødræven og polarræven mange steder lever i mindre grupper bestående af en enkelt han og 3-6 hunner. Hunnerne er sandsynligvis selv født i flokken og hjælper i et vist omfang hinanden med opfostring af ungerne. Hanunger emigrerer derimod, når de bliver kønsmodne.

Hunnerne føder 1-6 unger efter en drægtighed på 51-63 dage; polarræv føder dog 6-12 unger ad gangen, og man har fundet kuld på helt op til 25 unger. Fødslen foregår normalt i en underjordisk hule. Rødræven kan dog også benytte hule træer, kælderrum og endda blot en fordybning i græsset som fødselsleje. Studier af rødræven har vist, at hannen bringer føde til hunnen, mens denne er i hulen sammen med ungerne. Hannen får ikke lov at komme ned i hulen, men anbringer føden ved indgangen og kalder på hunnen med en svag trille. Når ungerne er tre uger gamle, begynder de at tage fast føde til sig. I begyndelsen holder de sig til halvfordøjet føde, som hunnen gylper op til dem, men efterhånden tager de også for sig af det bytte, hannen kommer med.

Ræve er mange steder udsat for intensiv jagt, dels som pelsdyr, dels som skadedyr. Desuden har man forsøgt at udrydde ræve som led i kampen mod hundegalskab.

Ræveavl

Rød ræv (Vulpes vulpes).

.

De første rævefarme blev grundlagt i Canada ca. 1870. Ræveavl spredte sig siden til de fleste pelsdyrproducerende lande; i Danmark har man således avlet ræve siden 1920'erne. De førende lande har været Finland, Norge, Rusland (Sovjetunionen) og Polen.

I avlen bruges især sølvræv og blåræv. Sølvræv er en farvemutant af rødræven, kendt siden midten af 1800-t. Sølvrævens krop er dækket af et sølvglinsende hårlag, mens hoved og hale er sort. Blåræven med den blålige pels er fremavlet fra polarræv.

Pelsdyravl har siden 1980'erne været under angreb fra dyreværnsgrupper, bl.a. i Finland, Sverige, Storbritannien og Centraleuropa, og især ræveavlen har været i fokus. Se også pels.

Rævejagt

Der nedlægges i Danmark ca. 40.000 ræve årligt, og ræven er et højt skattet jagtobjekt. Hovedparten nedlægges i forbindelse med efterårets klapjagter, hvor der også skydes andre vildtarter. Senere på sæsonen, ofte i perioder med sporsne, skydes ræven på trykjagt: En enkelt mand går igennem terrænet og trykker ræven ud til skytten, der er placeret, hvor ræven erfaringsmæssigt kommer. Om vinteren holdes store drivjagter, hvor flere jagtforeninger slår sig sammen om at drive ræve fri af et stort område. En særlig jagtform er gravjagt med gravhunde eller terriere, som sendes ned i rævegraven. Ræven jages ud og skydes af den ventende jæger. Rævejagt kan også foregå til hest som parforcejagt, og fangere i Nordamerika og Sibirien tager en del ræve, både rødræve og polarræve, ved fældefangst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig