Rækkemotor, forbrændingsmotor med cylindrene anbragt på en ret linje. Den er pga. sin enkelhed den mest udbredte konstruktionsform til biler på trods af svagheder som dårlig balance ved firetaktsmotorer med færre end seks cylindre og meget lang motorblok ved motorer med flere end fire cylindre. Traditionelt har man bygget firetaktsrækkemotorer med et lige antal cylindre, men tre- og femcylindrede motorer findes også.