rådhus

Rådhus. For indbyggerne i de enkelte kommuner udgør rådhuset det lokale kontaktsted til den offentlige forvaltning, fx skatte- og socialforvaltningen. Rådhuset danner desuden rammen om det lokalpolitiske magt- og repræsentationsforum, kommunalbestyrelsen, og dets formand, borgmesteren, som er øverste folkevalgte myndighed i kommunen. Kommunalbestyrelsen (her i Hvidovre) afholder normalt ordinært møde mindst en gang om måneden; møderne er som regel åbne for offentligheden.

.

Rådhus, kommunal bygning med mødelokaler for bystyret (kommunalbestyrelsen) samt kontorer til forvaltningen.

De danske købstæder havde frem til 1970 i kraft af deres privilegier en betydelig selvstændig status, bl.a. lokalt selvstyre, der blev udøvet af de delvist folkevalgte autoriteter: rådene under forsæde af rådmænd og borgmestre.

Rådene afholdt de fleste steder møder i en særlig bygning, rådhuset, hvor købstadens øvrige embedsmænd også kunne have til huse, ligesom byens rets- og arrestlokaler ofte befandt sig i samme bygning; i så fald betegnedes den råd- og tinghus.

Før 1800 skilte rådhusene sig sjældent markant ud fra købstædernes øvrige gårde, men i løbet af 1900-t. opførtes mange steder i takt med udbygningen af det kommunale selvstyre store, rummelige rådhuse, der indtog en monumental og central plads i bybilledet.

Efter 1970, da købstæderne ved kommunalreformen mistede deres særstatus, bruges betegnelsen rådhus i de fleste af landets kommuner.

Efter kommunesammenlægningerne ved strukturreformen i 2007 har mange kommuner valgt at sælge deres gamle rådhusbygninger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig