Rådgiveransvar, erstatningsansvar for fejlagtig rådgivning, som påhviler professionelle rådgivere, fx advokater, revisorer, arkitekter og andre udøvere af liberale erhverv. Begrebet omfatter også det ansvar, som påhviler pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fagforeninger mv. for fejlagtig rådgivning. Ansvarsgrundlaget er culpa, dvs. ansvar for fejl og forsømmelser, men uagtsomhedsbedømmelsen er streng, fordi de forskrifter, der indgår i culpabedømmelsen, er baseret på, hvordan en faguddannet person bør forholde sig. I de tilfælde, hvor der ikke findes forskrifter eller sædvaner for professionsudøvelsen, er rådgiveren forpligtet til at præstere en indsats, der lever op til de krav, man på rådgivningstidspunktet kan stille til fagets kyndige og erfarne udøvere. En professionel rådgiver kan ikke undskylde sig med, at han af subjektive grunde ikke formåede at leve op til den faglige standard, idet den, der fremtræder som særlig sagkyndig, bliver målt med professionens målestok. Se også erstatningsansvar.