Rådgivende ingeniør, ingeniør, som udøver uvildig rådgivende virksomhed; i Danmark oftest medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, F.R.I. (stiftet 1904), som har fastsat regler for god rådgivningsskik. Branchen har efter international målestok betydelig styrke i Danmark med en dansk omsætning på ca. 7 mia. kr. årlig. Hovedområderne for rådgivning er byggeri, anlæg, miljø, energi og informatik. F.R.I.s 350 medlemsvirksomheder beskæftiger ca. 9000 medarbejdere i Danmark og ca. 5000 i udlandet (2005).