Qivittoq, (grønl. 'fjeldgænger, eneboer', af qivi- 'vende sig bort'), fjeldgænger, fjeldgangsmand, i Grønland om person, der enten følte sig krænket eller skuffet og derfor valgte at leve en eneboertilværelse i fjeldhuler. Man forestillede sig, at fjeldgængere med tiden antog dyrelignende træk i form af stærkt udviklede sanser og overnaturlige evner; bl.a. troede man, at en qivittoq efter døden levede videre som spøgelse. Uforklarlige hændelser tilskrives undertiden de frygtede fjeldgængere, som ligeledes observeres glimtvis i nutidens Grønland. Fjeldgængeren er den personificerede ensomhed, der står i kontrast til det gode liv i form af det menneskelige fællesskab. Begrebet er kendt fra 1700-t.s Vestgrønland, men tilsyneladende ikke fra andre inuitbefolkninger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.