Qianball, ketsjersport, der stammer fra Kina og er en blanding af squash og tennis.

Qianball blev introduceret i Danmark i 2004 med justerede danske regler. Banen minder om en tennisbane, men begge spillere står på samme side af nettet i spillerzonen i hhv. venstre og højre servezone. Bolden, der spilles med, er hæftet til en elastik, så den returnerer, når den har ramt boldzonen på den anden side af nettet. Som i squash gælder det i qianball om at vinde en slagduel. Der spilles til 15 point i et sæt, men sættet skal dog vindes med 2 overskydende point. En qianballkamp spilles over 3, 5 eller 7 sæt.

Spillereglerne for qianball på KFUMs Idrætsforbunds hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig