Luftfoto af qanat
Luftfoto fra Jupar, Bagh-e Shahzadeh (Mahan). Foto fra 2014.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Qanater er en yderst teknisk raffineret underjordisk og menneskeskabt vandkilde og et kunstvandingssystem, som er op til 3000 år gammelt. Qanater kan ses som pendant til de romerske akvædukter, vi kender fra Middelhavsområdet, Mellemøsten og Nordafrika.

Faktaboks

Etymologi

Af arabisk qanātir, pluralis af qantara 'hvælving, buegang, akvædukt'. Den persiske udgave har singularis qanāt og pluralis qanavāt

Også kendt som

kāriz i Iran og persisktalende områder

Unikt underjordiske kunstvandingssystem

Indvendig trappeskakt til qanat
Indvendig trappeskakt til den underjordiske qanat, hvor det rindende vand typisk befinder sig 72-74 trin nede i 18-20 meters dybde.
Indvendig trappeskakt til qanat
Licens: CC BY NC SA 3.0

Det underjordiske kunstvandingssystem har været brugt i århundreder i ørkenlignende dele af det historiske Persien og nutidens Iran.

Qanater er særligt udgravede underjordiske tunneler med svag hældningsprocent – såkaldte khoshe-kaner, også kaldet khoshke-kar, beliggende typisk 18-20 meter nede – som bringer vand fra fjerne kildespring i omkransende bjergkæder.

Disse kilder ledes frem til lokale byer, haveanlæg og dyrkningsområder, hvor vandet typisk opbevares i overdækkede vandreservoirer (ab-anbar), hvorfra det så fordeles videre. Det ledes videre til udvalgte og nøje opdelte bygnings-, have- og dyrkningsanlæg, samt til det enkelte bycentrums offentlige og private badehuse (hamam).

I den iranske ørkenby Yazd, med lidt over 500.000 indbyggere, er der eksempelvis placeret 75 antikke vandreservoirer. Det cirka 100 kilometer lange qanatsystem er tilkoblet over 2.100 brønde undervejs på sit løb, hvor brugerne i nogle tilfælde skal 72-74 stentrin ned for at få adgang til vandet.

Qanatteknologien er yderst sofistikeret, og hældningen på de underjordiske vandløb bevirker, at tyngdekraften transporterer vandet af sig selv og dermed gør det muligt at dyrke afgrøder i områder, der ellers ville have været ubeboelige på grund af vandmangel. Samtidig er hældningen i de underjordiske kanaler så svag, at vandet løber i et så tilpas lavt tempo, at det ikke eroderer kanalen så meget.

Da qanatsystemerne er overdækkede, minimerer det desuden betydelige vandtab gennem fordampning i en region med op til 50 graders varme i sommermånederne, og det gør dem til en både effektiv og bæredygtig form for kunstvanding.

Synlige dele af qanatsystemerne

Qanater i Bam

Luftfoto, som viser de karakteristiske runde qanattoppe. Det er skakter, som gør det muligt at foretage reparationer, fjerne snavs og give ventilation til anlægsarbejderne. Foto fra 2014.

Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Nedgang til qanat
Majestætisk nedgangsportal til qanat i ørkenbyen Yazd i Iran. Foto: 2019.
Nedgang til qanat
Licens: CC BY NC SA 3.0

De eneste synlige dele af qanatsystemerne er på de steder, hvor vandet ledes ud i de enkelte bygninger, haveanlæg, brønde og vandreservoirer. Dertil kommer de karakteristiske runde qanattoppe, som er skakter på de underjordiske vandtunnelers rute. De muliggør diverse reparationer, fjernelse af snavs, samt bibringer ventilation og ilt til anlægsarbejderne.

Qanattoppene med en gennemsnitlig diameter på cirka 4-6 meter fremstår i landskaberne som slyngede kraterformationer set fra oven, som følger qanatruten fra vandkildens udspring til de enkelte byer, haveanlæg og dyrkningsområder. Ifølge Stony Brook University er den samlede længde af de persiske qanater udgravet i Iran i alt 350.000 kilometer, hvilket næsten svarer til afstanden fra jorden til månen, estimeret til 384.000 kilometer.

Qanater skaber livgivende rammer for mennesker

I de yderst golde og barske bjerg- og ørkenlandskaber er ovennævnte qanatsystemer en teknisk bedrift, fordi de ikke alene bibringer borgerne og husdyrene vand, men også skaber de livgivende rammer for frodighed i byernes mange indre gårdhaveforløb, som er det centrale mødested i den enkelte familiebolig. Her er tale om indre gårdhaver med frugttræer, blomstervæld, granatæbler, citrusfrugter, dadler, vinranker, kirsebær, klatreroser etc. De indre, lukkede gårdrumsforløb medvirker også til at sænke de høje temperaturer og skabe behagelige, svalende mikroklimaer for menneskene og de dyr, som de omgiver sig med. Qanater anvendes fortsat i det nuværende Iran.

I 2016 blev qanater optaget på UNESCOs Verdenskulturarvsliste.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig