En q-test er en fællesbetegnelse for en række statistiske test, der bygger på en sammenligning af de observerede antal i en multinomialfordeling og de forventede antal givet modellen for multinomialfordelingens parametre. Teststørrelsen har formlen \[q = \sum_i\frac{(x_i – e_i)^2}{e_i}\], hvor \(x_i\) er de observerede værdier, mens \(e_i\) er de forventede værdier. Karl Pearson foreslog q-testen i 1900 og viste også, at teststørrelsen for store stikprøver kan approksimeres med en chi i anden-fordeling. Testen har to hovedanvendelser: Dels at vurdere, om en diskret eller en grupperet kontinuert, empirisk fordeling afviger signifikant fra en given teoretisk fordeling; dels at vurdere, om der er uafhængighed mellem to kategoriserede variable i en kontingenstabel.