Pythagoræerne var elever og tilhængere af Pythagoras. De opfattede sig selv som to adskilte grupper: akusmatikerne, som videregav ordsprog og leveregler (gr. akousmata) uden beviser, kun begrundet i, at "han har selv sagt det" (autos epha), og matematikerne, som udviklede logisk-deduktive beviser for læresætninger inden for aritmetik, geometri, musik og harmonik. Alle akusmatikere og de fleste matematikere er anonyme; fra anden generation efter Pythagoras kendes Hippasos (ca. 500 f.Kr.), fra fjerde Filolaos og Theodoros, fra femte Archytas, en af de mest geniale matematikere til alle tider. Af deres arbejder er intet direkte overleveret, men ud fra Euklids Elementer (ca. 300 f.Kr.) og kommentarer fra senere filosoffer (bl.a. Proklos) kan man danne sig et godt indtryk. Blandt deres sætninger og konstruktioner er: Vinkelsummen i en trekant er lig med to rette vinkler; at konstruere et rektangel lig med en given trekant (og dermed enhver polygon); at kvadrere et givet rektangel; at konstruere det gyldne snit; at konstruere terningen, pyramiden og dodekaedret; at fordoble terningen ved skæring af en kegle, en cylinder og en torus.