Pyrit, (af gr. pyrites (lithos) 'ild(sten)', af pyr 'ild', fordi mineralet slår gnister, når det rammes med en hammer), svovlkis, narreguld, fool's gold, vidt udbredt, lyst messinggult, uigennemsigtigt mineral med kraftig metalglans. Det har hårdheden 6,5 og massefylden 5 g/cm3. Pyrit krystalliserer kubisk og har sammensætningen FeS2. Det findes både som kornede masser og som veludviklede terningkrystaller. Terningfladerne er ofte stribede, og striber på tilstødende flader står vinkelret på hinanden. Pyrit er det almindeligst forekommende sulfidmineral. Det findes i små mængder (accessorisk mineral) i mange bjergarter, og i økonomisk brydningsværdige mineralforekomster optræder det ofte som et hovedmineral. Hyppigt forekommende og vigtige ledsagemineraler er chalcopyrit (kobberkis), galena (blyglans) og sphalerit (zinkblende). Pyrit findes som konkretioner (svovlkisnyrer) i de danske kridtaflejringer, de bornholmske alunskifre og i de jyske brunkul. Mineralet, der kendes fra mange mineralforekomster i Grønland, var sammen med sphalerit og galena hovedmineraler i malmforekomsten Den Sorte Engel ved Maarmorilik. Udsættes pyrit for atmosfærisk luft og vand, oxideres det til limonit (brunjernsten) under frigivelse af svovlsyre. Derfor har sænkning af grundvandsspejlet mange steder i Danmark resulteret i nedbrydning af mineralet og dannelse af okker og forsuring. Pyrit anvendes i begrænset omfang til fremstilling af svovlsyre og brydes mange steder pga. sit indhold af bl.a. guld og kobber.