Psykokirurgi betegner neurokirurgiske indgreb på hjernen med det formål at lindre eller fjerne alvorlige psykiske symptomer.

Psykokirurgiske indgreb har formentligt været udført siden oldtiden, hvor man i håb om at fjerne onde ånder eller såkaldte "hjernesten" har boret huller i kraniet (trepanation). Regelrette hjerneoperationer rettet mod psykiske lidelser tager sin begyndelse i slutningen af 1800-tallet. Det er dog først efter at neurologen Antonio Egas Moniz i 1936 beskriver hvorledes fjernelse af en lille del af hjernens pandelappers hvide substans (lobotomi, leukotomi, det hvide snit) kan dæmpe angst, aggression og andre psykiatriske symptomer, at denne form for kirurgi får en større udbredelse. I 1940'erne og 1950'erne blev operationerne derfor udført over hele verden på et stort antal mennesker med det formål at lindre psykotiske symptomer og udadreagerende adfærd. Behandlingen var dog ledsaget af mange komplikationer, dels epilepsi hos ca. 25%, dels alvorlige personlighedsændringer med nedsat initiativ og hæmmet følelsesliv. I 1950'erne og 1960'erne kommer de første effektive lægemidler mod svær sindssygdom på markedet og man får derfor et relevant alternativ til den psykokirurgiske behandling. Da det samtidigt bliver klart, at den indtil da udbredte brug af psykokirurgi ofte har været fortaget på et ukritisk grundlag og i nogle tilfælde under tvang for at pacificere anderledes tænkende mennesker, så kommer psykokirurgien fra sidst i 1960'erne i alvorlig miskredit. Således også i Danmark, hvor brugen af psykokirurgi hurtigt aftog og helt ophørte omkring 1980. Psykokirurgi er ikke udført siden i Danmark, og det er nu nedfældet i sundhedsloven at psykokirurgiske indgreb kun må udføres efter ansøgning til og tilladelse fra sundhedsstyrelsens udvalg for psykokirurgisk behandling.

Øget viden om hjernens betydning for psykiske lidelser og teknisk udvikling indenfor det neurokirurgiske speciale, har i de sidste 50 år ført til en fornyet interesse for psykokirurgi. Særligt i udlandet, hvor man med funktionelle hjerneskanninger har identificeret en række hjerneområder og nervebaner som udviser abnorm aktivitet ved psykisk lidelse, og efterfølgende ved en brug af forfinede stereotaktiske neurokirurgiske teknikker (se neurokirurgi), har modificeret hjerneaktiviteten i disse områder med præcise små læsioner eller ved implantation af hjernestimulationselektroder (deep brain stimulation). Aktuelt foregår således i udlandet flere studier, hvor man ved neurokirurgisk læsionering eller implantation af hjernestimulationselektroder i hjernens præfrontale hjernebark og underliggende nervebaner søger at behandle svær depression og obsessiv-kompulsiv tilstand hos patienter som ikke har kunne bedres medicinsk. Resultaterne fra disse studier er dog endnu ikke så overbevisende, at disse behandlinger står lige for at blive indført i Danmark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig