Psykodynamik, psykologisk begreb, der vedrører samspillet mellem psykiske kræfter (fx behov, impulser af seksuel eller aggressiv art, følelser) i personligheden. Ifølge psykoanalytisk teori skabes psykodynamikken af ubevidste psykiske kræfter, fx drifter og forsvarsmekanismer. Disse determinerer såvel barnets personlighedsudvikling som adfærd, fantasiliv, symptomer og motiver hos den voksne.