protorenæssance

Protorenæssance, klassiciserende tendenser inden for billedkunst og arkitektur før den egentlige renæssance i 1400- og 1500-tallet.

Begrebet blev lanceret i 1800-tallet af kultur- og kunsthistorikeren Jacob Burckhardt om antikinspirerede retninger i romansk arkitektur i Toscana, fx domkirkens baptisterium i Firenze (ca. 1050-1150).

Betegnelsen anvendes også om tilsvarende retninger i Sydfrankrig i 1100-tallet (Saint-Gilles-du-Gard) og i italiensk skulptur i 1200-tallet (Nicola Pisano).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig