Artikelstart
Proteinkorn, aleuronkorn, proteinholdige vakuoler i kim og frøhvide i plantefrø. Proteinkorn indeholder foruden protein ofte andre former for oplagsnæring, der bruges til kimens spiring og vækst, bl.a. fytin, samt krystaller af diverse mineralsalte.
Hos græsser, fx hvede og ris, indeholder kimen proteinkorn i alle cellerne, mens det i frøhviden kun er et enkelt eller få af de yderste cellelag, aleuronlaget, som har proteinkorn. Fjernes aleuronlaget ved afskalning, mistes væsentlige næringsstoffer, se kornprodukter.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.