Prossekagen var en særlig fynsk servering. Dejen bestod af grød kogt på havregryn og mælk, hvorpå man placerede flæsk eller gåsefedt. Den blev bagt i gårdens store bageovn. Flæsket eller fedtet smeltede i ovnens varme og, ”Fedtet deraf kan gaa i Prossen”.

Prossekage til jul

Når madmor bagte prossekage, bagte hun en vis mængde, så man havde til flere serveringer. Prossekagen blev skåret i skiver og ristet med fedt på panden, hvorefter den blev spist med fedt og sirup som dyppelse.

Prossekagen havde en særlig rolle i fynboernes julebagning, dels som en del af juletraktementet, hvor den blev serveret med mjød, og dels som en lille julegave til gården karle og piger. Prossen var således indbegrebet af en god fynsk jul, for som Christine Reimer skriver i 1910 i Nordfynsk Bondeliv i Mands Minde:

”mon nogen ægte og ældre Fynbo – Han være sig Høj eller Lav – kan høre ”den gamle Prosse” nævne, uden at Mindet om den tryller Barndommens Juleminder frem i hans Tanker?”

Fra middagsret til sød dessert

Kagen havde endnu ved 1900-tallets begyndelse så stor betydning at, Reimer erindrer at bybagerne, fx bagerne i Odense fik bragt prossedej til bagning fra ældre familier.

I begyndelsen af 1800-tallet ændredes prossekagen til at være en sød kage, med sukker og tørret frugt, som fx kunne være rosiner. Prossekagen gik fra at være en middagsret til at være en enkelt sød dessert, som blev indtaget i forbindelse med et festmåltid, først og fremmest til jul, såvel i byen som på landet.

Dyppelsen ændrede ligeledes karakter; i stedet for fedt brugte man nu smør iblandet sirup. I dejen til den søde prossekage indgik ingredienser som sirup, farin, kardemomme, kanel, citron, rosiner eller sukat. Når kagen var bagt blev den skåret i skiver, ristet på panden og serveret med sirup.

Christine Reimer mindes, at der røres æg, sirup, skårne tørrede pærer, æbler eller svesker, samt allehånde og kanel i dejen. Ved indledningen af 1900-tallet konstaterer Reimer, at prossens betydning var ”saavidt udspillet”, idet yngre generationer kun kendte kagen af navn.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Bettina Buhl; Fyns Madkultur. Fynske Årbøger 2017. Historisk Samfund for Fyn. Odense 2017.
  • Christine Reimer; Nordfynsk Bondeliv i Mands Minde bd. I. Odense 1910.
  • Erik Koed Westergaard; Danske Egnsretter. Fra det gamle danske køkken. Lindhardt og Ringhof 1974.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig